Et af kravene for at opnå dansk statsborgerskab, er ved at bestå medborgerskabsprøven. Denne prøve består af 25 spørgsmål, hvor hvert spørgsmål har flere forskellige svarmuligheder du kan vælge imellem.
Vi har valgt fem emner du med fordel kan studere nærmere hvis du ønsker at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Så læn dig godt tilbage, og læs videre!
1. Grundloven
Det første emne på vores liste er helt grundlæggende for alle vores rettigheder og friheder i Danmark. Grundloven sikrer nemlig hver dansk statsborger retten til at stemme, sygesikring ved hospitalsvæsenet og meget mere.
2. EU medlemskab
Danmark har måske stadigvæk danske kroner i stedet for euro, men udover det er landet faktisk en vigtig del af EU. Der er mange faktorer som spiller ind når man snakker forholdet mellem Danmark og EU, og derfor kan det være en god idé at studere disse i detaljer inden sin medborgerskabsprøve.
3. Religion
Danmark er officielt et kristent land, og derfor kan man sagtens komme ud for at blive stillet spørgsmål omkring folkekirken der er sikret i grundloven. Men danmark har også religionsfrihed, hvilket betyder at alle religiøse grupper og individuelle har visse rettigheder og på den måde bliver beskyttet.
For eksempel kan du blive spurgt om din arbejdsgiver må stille spørgsmål omkring din religion, ligesom du kan blive spurgt om hvad et trossamfund egentlig er for noget.
4. Arbejdsmarkedet
Et af kravene for at få permanent opholdstilladelse, at blive dansk statsborger eller på anden måde få foden indenfor i Danmark, er ved at vise over for staten at man er i stand til at sørge for sig selv økonomisk.
Derfor vil der ofte komme en række spørgsmål omkring det danske arbejdsmarked og reglerne på disse, så du bør helt sikkert sætte sig ind i dette.
5. Familieliv
En af de helt store værdier i Danmark må siges at være familielivet. I Danmark er det op til den enkelte familie at sørge for børnene vokser op på en sund og tryg måde. Dog findes der mange måder hvorpå det danske samfund hjælper borgerne med at sikre en god opvækst.
Prøven indeholder for eksempel tit spørgsmål omkring regler for barsel og børnepasning, men også i forhold til ægteskab og skilsmisse.
Hvilke emner indeholder medborgerskabsprøven?
Selvom vi har valgt at beskrive de fem ovenstående emner i detaljer, får du her et hurtigt overblik over samtlige af emnerne der kan være til stede ved prøven. Det kan være en god idé at opdele emnerne, og så studere dem individuelt for effektivt at studere til din prøve.
Ved at studere på denne måde kan du fokusere på eksempelvis politik eller religion, og hurtigere blive ekspert på området. Ifølge det officielle læremateriale for medborgerskabsprøven, findes der cirka 25 forskellige emner du kan blive stillet spørgsmål omkring:
- Arbejdsmarkedet
- Dagtilbud
- De nordiske lande
- Demokrati
- EU medlemskab
- Erhvervslivet
- Familie
- Folkestyret
- Folketing og regering
- Fritidsliv
- Geografi og befolkning
- Grundloven
- Historie
- Kultur
- Ligestilling
- Miljø
- Natur
- Religion
- Retssamfundet
- Selvstyret
- Skole
- Sundhed og Sygdom
- Traditioner
- Transport
- Uddannelse
- Velfærd
Dette føles måske som en lang liste, men mange af emnerne overlapper hinanden, og du vil derfor opleve at emner såsom grundloven og folketinget handler om mange af de samme ting. Vi håber du har lært noget nyt, og at du stadigvæk har mod på at tage medbogerskabsprøven. Held og lykke!