Det kan være en indviklet og lang proces for folk der ønsker at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Der er nemlig en række forskellige prøver og kriterier man skal opfylde.
I denne guide har vi samlet alle de vigtigste ting du skal være klar på, så du nemt og hurtigt kan få et overblik over hvordan du kan få et dansk pas, og alle de rettigheder man har i Danmark som statsborger.
Kan man få permanent opholdstilladelse i Danmark uden at blive statsborger?
Ja, det kan man faktisk godt. Der kan være flere årsager til at man vælger at gå denne rute, i stedet for at søge om at blive statsborger, primært fordi det er hurtigere, og der ikke er lige så mange krav. Man kan stadigvæk vælge at søge om statsborgerskab på et senere tidspunkt, så det udelukker ikke mulighederne.
For at få permanent opholdstilladelse kræver det at du opfylder minimum 2 ud af 4 generelle krav og kriterier. Disse betingelser er som følgende:
- Medborgerskabsprøve
- Fast indtægt
- Beherske det danske sprog
- Fast arbejde
Hvis du for eksempel endnu ikke kan snakke dansk flydende, og du er i et fast arbejde men din indtægt ikke når over grænsen, kan medborgerskabsprøven være det som afgør om du får permanent opholdstilladelse eller ej.
Hvordan fungerer medborgerskabsprøven?
Denne prøve består af 25 spørgsmål i form af multiple-choice svarmuligheder, og du skal som minimum svare 20 af dem korrekt. Disse spørgsmål dækker forskellige emner, såsom dansk kultur, politik og lignende.
Mange mennesker forvirrer ofte indfødsretsprøven med medborgerskabsprøven. Den såkaldte indfødsretsprøve skal bestås for at blive dansk statsborger, og er generelt set sværere at bestå end medborgerskabsprøven. Medborgerskabsprøven kan bestås for at opnå permanent opholdstilladelse.
Hvordan består man medborgerskabsprøven?
For at kunne forberede dig effektivt på medborgerskabsprøven kan du med fordel benytte dig af det såkaldte Læremateriale Til Medborgerskabsprøven, der er udgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.
Dokumentet består af 125 sider der er udviklet til at hjælpe dig bedst muligt på vej, ved at introducere dig for de forskellige emner og eksempler på spørgsmål som prøven indeholder. Dette er en god kilde til at komme i dybden med processen, såvel som de enkelte emner du kan møde undervejs i prøven.
På selve prøvedagen skal du være klar over at prøven foregår relativt hurtigt. Du får nemlig kun 30 minutter til at besvare alle spørgsmålene.
Når du har færdiggjort din medborgerskabsprøve kan du forvente at der kan gå op til en måned før du får svar tilbage om du har bestået eller ej. Det koster et prøvegebyr på 825 DKK at gå op til prøven, og dette beløb skal betales uanset om man består eller ej.
Krav for dansk statsborgerskab
For at blive fuld dansk statsborger er der mange flere kriterier der skal opfyldes, end når man ønsker at få permanent opholdstilladelse.
Først og fremmest kræver det at man snakker og forstår dansk flydende. Man skal i forvejen have en opholdstilladelse, og så skal man for eksempel afgive en troskabs- og loyalitetserklæring, ligesom man skal have en ren straffeattest.
Derudover er der mange finansielle regler, såsom at man ikke må have en kæmpe gæld til det offentlige, og at man skal være i stand til at sørge for sig selv rent økonomisk. Man skal også have været i fuldtidsarbejde i en længere periode.